


OPTUR Bevægelse i fællesskab

Træning som ramme, fælleskab som midtpunkt
OPTUR er idrætstilbuddet til dig med en psykisk sårbarhed i Odense Kommune. Vi tilpasser træningen til dig. Her på siden kan du finde alle informationer om tilbuddet, eller blot få en kort introduktion ved at scrolle ned her på forsiden.
“Hvad der virker umuligt I dag, vil én dag blive din opvarmning.”

Cirkeltræning
Cirkeltræning består af forskellige øvelser, som udføres lige efter hinanden. Hver mandag er der et nyt cirkeltræningsprogram, og vi sørger altid for at få hele kroppen med. Alle de store muskelgrupper kommer i spil, og vi lover sved på panden
"Ti stille, ben, vi stopper ikke før vi når mållinjen!"

Løbehold & Walk'n'talk
Optur har i samarbejde med peer-to-peer Odense startet en løbe/walk’n talk gruppe. Tilbuddet bliver drevet af frivillige brugere af Optur og Peer-to-peer Odense, og vi mødes hver tirsdag kl.13 i Munke Mose ved Nelles kaffebar.
“Gør dig selv stærkere end dine undskyldninger!”

Styrketræning
Styrketræningen er din mulighed for at få mere frihed i træningen, hvor du selv bestemmer, hvad du gerne vil lave. Instruktørerne er til stede for at guide og vejlede. De er også altid behjælpelige med at lave et styrkeprogram, der passer til netop dig.
“Om 2 uger vil du mærke det. Om 4 uger vil du se det. Om 8 uger vil du høre det!”

Badminton
Badmintontræningen foregår hver torsdag i Bolbroboblen på Falen 95. Badminton er for alle uanset om man har spillet siden man var 5 eller aldrig har holdt en ketcher i hånden. Vi træner både nogle tekniske færdigheder, og spiller kampe. Her spiller vi både single og double.
“Vi vidste ikke vi lavede minder, vi vidste bare vi havde det sjovt.”

3. Halvleg
Hver 2. uge holder vi 3. halvleg. Det er en mulighed for at sidde og hygge sig med de andre fra OPTUR. Nogle gange spiller vi spil, andre gange spiser vi snacks, og hvis du har en god idé til noget der ville passe ind, så tag det endelig med.
“Livet begynder, hvor din komfortzone ender.”

Events og Temaer
I løbet af året, vil der blive afholdt forskellige events. Det kan være alt mellem himmel og jord, så længe det er sjovt og sundt.
“Dagens to-do-liste: Forlade min komfortzone.”

OPTUR i TV!
OPTUR var i studiet hos TV2-Fyn d. 23. februar 2017, hvor vi snakkede lidt om OPTUR og hvilken effekt tilbuddet har på deres brugere. Du kan se hele interviewet på TV2 Fyn's hjemmeside - Link!